• 30208662
  • info@golfilunden.dk

Author Archives: golfilunden

Pitching længdekontrol

Pitching længdekontrol – sådan bliver du bedre!

Pitching længdekontrol - Sådan bliver du verdensmester!

Vil du gerne blive rigtig skarp til pitching længdekontrol, så skal du læse videre. Du vil lære hvad der har indflydelse på længden, og hvordan du bedst muligt styrer det!

Disse faktorer påvirker din pitching længdekontrol

Loftet på køllen påvirker både længden og højden. 

Jo mere loft, jo højere og kortere pitch-slag. Jo mindre loft, jo lavere og længere pitch-slag. 

Loftet på slagfladen ved impact bliver bestemt af flere parametre som f.eks angrebsvinkel og skaftets vinkel.

Farten på køllen påvirker længden meget

Jo mere fart på køllen, jo længere slag. Jo mindre fart på køllen, jo kortere slag. 

Farten på køllen bliver bestemt af svinglængden, samt hvor meget acceleration du sætter på køllehovedet i nedsvinget. 

Hvordan kontrollere vi så disse faktorer?

Jeg ville starte jeg med at holde dig til dit sandjern / 56 graders wedge på alle standart pitch-slag. Derudover skal du selvfølgelig kunne ramme bolden nogenlunde stabilt hver gang. Hvis du kan dette, og kun bruger dit sandjern / 56 graders, så har vi nogelunde kontrol over loftet på slagfladen ved impact. 

Som næste punkt ville jeg forsøge at holde acceleration  / tempoet i svinget ensartet. Ved så at ændre på svinglængden, kan vi variere køllehovedhastigheden ved impact. 

  • Jo kortere pitch-slag du vil slå, jo kortere tilbagesving og kortere gennemsving. 
  • Jo længere pitch-slag du vil slå, jo længere tilbagesving og længere gennemsving. 

Hvordan skal du øve dette?

For at træne din pitching længdekontrol, skal du have en form for feedback på hvor langt bolden flyver i luften. Du kan bruge en Trackman til dette (book evt en tid i vores indendørs Trackman simulator her: http://www.golfilunden.dk/simulatorgolf/), eller også kan du bruge vores special-designede pitching plader der står på Driving Rangen i Golf i Lunden. 

Sådan bruger du pitching-pladerne

Pladerne står i den rigtige vinkel ift. den vinkel bolden vil lande med. Derudover kan de nemt flyttes rundt. 

Det du skal gøre er at vælge 3 længder, og stille en plade ved hver af disse længder. Vælg f.eks 30-50-70 meter, og øv disse længder så du kan ramme pladerne i søvne. Jeg kalder disse længder for basis-længderne. Ligesom vi har forskellige jern der slår forskellige længder, skal vi også have nogle forskellige sving-længder der giver nogle bestemt pitching-længder. Hvis du kan ramme 30-50-70 meter i søvne, er det noget mere simpelt at ramme f.eks 60 meter, fordi du har nogle faste holde punkter du kan bruge.

Skal du have hjælp med dit golfspil?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy

Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk

Hvis ud har børn der spiller eller vil spille golf, i et fantastisk miljø, kan du læse meget mere om vores Børengolf koncept ved at klikke på denne tekst. 

Jernslag slicer

Mine jernslag slicer

Mine jernslag slicer - 2 simple tips der fixer det med det samme

Har du problemer med at dine jernslag slicer? Så har du endelig fundet løsningen, ved at læse denne artikel! Der er 2 simple ting du skal gøre, også er din slice væk!

Forstå først hvad der går galt

Det er kombinationen af 2 faktorer der gør at bolden slicer ud til højre (for en højrehånds-spiller) når du slår med et jern.  

  1. Den bane du svinger på, er for meget “udefra”. 
  2. Køllehovedet er åbent i forhold til den bane du svinger på

Lad os gennemgå begge af faktorene: 

1. Du svinger for meget “udefra”

Når man svinger “udefra”, vil køllehovedet bevægelses-retning i det sekund du rammer bolden, være for meget på vej mod venstre (for en højrehåndsspiller) Hvis køllehovedet er på vej lige præcis i retning af dit target når bolden rammes, har du en neutral svingbane, og er køllehovedet på vej mod højre, kaldes det at du svinger “indefra”.

Denne “udefra” tendens, kombineret med faktor nr. 2, sætter sideskru i bolde så den skruer mod højre. 

2. Køllehovedet er åben i forhold til den bane du svinger på.

Hvis slagfladen på køllehovedet peger til højre for den bane du svinger på, så kaldes det at slagfladen er “åben” i forhold til din svingbane. Dette vil gøre at der bliver sat sideskru i bolden så den skruer mod højre. 

Hvordan fixer vi det?

Der er 2 steps du skal gennemføre for at undgå at dine jernslag slicer: 

Step 1: Check dit grip

Først skal du checke at du ikke har et for “svagt grip”. Et svagt grip er når hænderne er drejet for meget over mod venstre siden af grippet. Prøv i stedet at rotere begge hænder meget over på højre siden af grippet når du tager fat på køllen, dette kaldes et “stærkt” greb, og dette skulle hjælpe med at køllehovedet nemmere lukker i nedsvinget. Hvis ikke det hjælper nok, kan du også prøve at føle at du lukker slagfladen overdrevet meget, når du svinger ned mod bolden. 

Step 2: Lær at sving indefra med 1 simpel øvelse

Udover den bold du skal slå til, så skal du lægge en ekstra bold, cirka 1 køllehovedets bredde bagved bolden, og et halv kølle-hovedet bredde på højre siden af bolden (se video nedenfor for en demonstration). Ideen er at du nu kun skal ramme den ene bold uden at ramme den ekstra bold der ligger. Hvis du kan undgå at ramme den ekstra bold, svinger du nu ikke længere udefra! 

Har du svært ved at undgå at ramme den ekstra bold?

Hvis du har svært ved ikke at ramme den ekstra bold der ligger, så sørg for at du i tilbagesvinget får drejet både underkroppen og overkroppen en masse, og får svinget køllen nok “rundt” om dig selv. Dette gør det nemmer at få svunget køllen “indefra”, og ikke udefra i nedsvinget. 

Skal du have hjælp med dit golfspil?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy

Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk

Hvis ud har børn der spiller eller vil spille golf, i et fantastisk miljø, kan du læse meget mere om vores Børengolf koncept ved at klikke på denne tekst. 

Jeg topper bolden på mine jernslag

Jeg topper bolden på mine jernslag

Jeg topper bolden på mine jernslag - hjælp!

Har du tendens til at du topper bolden på dine jernslag? Det er et trist slag, men frygt ikke, her er løsningen og forklaringen du har manglet!

Den største misforståelse i golf!!!

De fleste spillere tror at et toppet slag kommer af at man har “kigget for tidligt op”. Men det er meget, meget, meget sjældent derfor at det sker. I min karriere som golftræner har jeg kun set det meget få gange at dette var årsagen til at en spiller toppede bolden. 

Men hvorfor sker det så at jeg topper bolden?

I langt flere af tilfældene er det venstre arm (for en højrehåndsspiller) der er for bukket når bolden rammes. 

Når man står over bolden i opstillingen, så er venstre arm jo strakt, dvs afstanden ned til bolden “passer”. Men når venstre arm så bukker på et eller andet tidspunkt i svinget,  så kommer køllen for højt op over jorden, hvilket jo gør at bolden toppes. Husk på, at det er ikke mange centimeter der skal til for at det går galt.

Sådan fixer du det med verdens bedste øvelse!

En meget simpel øvelse kan fixe dette problem: Lav et halvt tilbagesving og et halvt gennem sving, i starten behøver der næsten ikke være fart på køllen. Din afslutningsposition er nu den vigtige: Her skal hofter og overkrop pege lige frem mod målet, og armene skal også pege lige frem mod målet, mens de er STRAKTE! Start med små slag, og byg så stille og roligt mere tempo på. 

Se gerne videoen nedenfor for en demostation. 

Start roligt, og byg på

Lav denne øvelse med et 9 jern, og slå bare slag der kommer 10-20 meter til at starte med. Hvis du kan havne i den rigtige afslutningsposition, så slår du et 30-40 meter slag, og sådan fortsætte du med at øge længden, indtil du ikke længere kan havne i den rigtige afslutningsposition. Dette er uden tvivl verdens bedste øvelse til at undgå at du topper bolden. 

Skal du have hjælp med dit golfspil?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy

Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk

Hvis ud har børn der spiller eller vil spille golf, i et fantastisk miljø, kan du læse meget mere om vores Børengolf koncept ved at klikke på denne tekst. 

Rammer jorden for tidligt på mine jernslag

Jeg rammer jorden for tidligt på mine jernslag!

Jeg rammer jorden for tidligt på mine jernslag!?

Har du tendens til at du altid rammer jorden for tidligt på dine jernslag!? Det er så frusterende! Men frygt ikke, her er forklaring, og 3 simple ting du skal gøre for at undgå det!

Hvad er årsagen til at du rammer jorden for tidligt?

En af de hyppigste årsager til at køllen rammer jorden foran bolden på dine jernsalg, er at dit hoved rykker for meget til højre (for en højrehåndspiller) i tilbagesvinget. Dette gør at det laveste punkt på din sving-cirkel bliver rykket om bagved bolden. For at undgå at hovedet rykker i tilbagesvinget, skal du koordinere 3 bevægelser på en gang: 

3 bevægelser der får hovedet til at stå stille i tilbagesvinget

Du skal: 

  • Dreje/rotere kroppen
  • Rette/strække kroppen ud
  • Tilte til venstre / venstre skulder skal ned mod jorden. 

Den nemmeste måde at forstå disse 3 bevægelser på, er ved at se videoen nedenfor i artiklen, og se demonstationen. 

Det skal ske på samme tid!

Alle disse 3 bevægelser skal koordineres på en og samme tid i løbet af tilbagesvinget. Hvis du får koordineret de 3 bevægelser i rette mængder, vil det gøre at hovedet holder sig meget mere stille i tilbagesvignet. Dette vil mindske risikoen for at køllen rammer jorden foran bolden på dine jernsalg

Skal du have hjælp med dit golfspil?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy

Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk

Hvis ud har børn der spiller eller vil spille golf, i et fantastisk miljø, kan du læse meget mere om vores Børengolf koncept ved at klikke på denne tekst. 

Driver slicer

Min driver slicer – sådan fixer du den med 4 simple tips

Min driver slicer - sådan fixer du den med 4 simple tips

Kender du det, når din driver slicer langt ud til højre, og du ikke ved hvordan du undgår det? Her er endelig løsningen du har manglet!

Dette er problemet når en driver slicer

Det er kombinationen af 2 faktorere der gør at bolden slicer ud til højre (for en højrehånds-spiller) når du slår med en driver. 

  1. Den bane du svinger på, er for meget udefra. 
  2. Køllehovedet er åbent i forhold til den bane du svinger på

Lad os gennemgå begge af faktorene: 

1. Du svinger for meget “udefra”

Når man svinger “udefra”, vil køllehovedet bevægelses-retning i det sekund du rammer bolden, være for meget på vej mod venstre (for en højrehåndsspiller). Hvis køllehovedet er på vej lige præcis i retning af dit target når bolden rammes, har du en neutral svingbane. 

Denne “udefra” tendens, kombineret med faktor nr. 2, sætter sideskru i bolde så de skruer mod højre. 

2. Køllehovedet er åben i forhold til den bane du svinger på.

Hvis slagfladen på køllehovedet peger til højre for de bane du svinger på, så kaldes det at slagfladen er “åben” i forhold til din svingbane. Dette vil gøre at der bliver sat sideskru i bolden så den skruer mod højre. 

Hvordan fixer du det når din driver slicer?

Der er 4 steps du skal igennem, og så er der næsten garanti for at din slice forsvinder. Sørg for at OVERDRIVE disse steps rigtig meget i starten!

Step 1: Check dit grip

Først skal du checke at du ikke har et for “svagt grip”. Et svagt grip er når hænderne er drejet for meget over mod venstre siden af grippet. Prøv i stedet at rotere begge hænder meget over på højre siden af grippet når du tager fat på køllen, dette kaldes et “stærkt” greb, og dette skulle hjælpe med at køllehovedet nemmere lukker i nedsvinget. 

Step 2: Sving rundt om dig selv i tilbagesvinget

I tilbagesvinget skal du sørge for at dreje kroppen godt, både underkrop og overkrop, og dermed også sørge for at du svinger køllen om bagved dig selv, det skal næsten føles lidt baseball-slag agtigt. Dette giver langt større chance for at komme indefra når du svinger nedad. 

Step 3: Føl at du svinger køllen ud mod højre

I nedsvinget og gennemsvinget skal du prøve at svinge køllen ud mod højre. Det kan føles unaturligt, i og med at en slice jo skurer ud mod højre, og nu skal du pludselig prøve at svinge køllen den retning. Men dette kombineret med et mere lukket køllehoved, vil faktisk gøre at bolden skruer den modsatte vej. Husk endelig at kombiner denne følelse med step 4. 

Step 4: Føl at du lukker køllehovedet i nedsvinget.

I nedsvinget skal du også prøve at få lukket slagfalden. Dette gør du ved at venstre underarm rotere, og oversiden i venstre hånd skal peges ned mod jorden. 

Nu vil bolden skrue den anden vej!

Hvis du lykkedes med ovenstående steps, vil din bold skrue mod venstre, altså “draw” eller sågar “hooke” hvis du overdriver det nok. Og det vil vi rigtig gerne se, da dette jo er det modsatte af en slice! Se det lidt som at køre bil, hvis ikke du både kan finde ud af at dreje til højre, og dreje til venstre på rattet, så kan du aldrig styre bilen. Det samme gælder med dine drives, hvis ikke du kan få den til at skrue begge veje, så kan du aldrig lære at slå lige. 

Ekstra bemærkning

Udover de to ovenstående faktorer, er der en tredje ting der også kan få bolden til at slice. Hvis bolden rammes i “hælen” af køllehovedet, altså inde mod skaftet, vil bolden også skrue mod højre. Så hvis ovenstående tips ikke virker, så check lige hvor du rammer bolden henne i slagfladen. Til dette kan du bruge noget tør-shampoo, og spraye det på slagfladen, og dermed kan du se hvor du rammer bolden hene. 

Rigtig god træning! 

Skal du have hjælp hvis din driver slicer?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy

Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk

Hvis ud har børn der spiller eller vil spille golf, i et fantastisk miljø, kan du læse meget mere om vores Børengolf koncept ved at klikke på denne tekst. 

Længdekontrol på bunkerslag

Længdekontrol på bunkerslag

Længdekontrol på bunkerslag

Har du altid gerne ville kunne styre din længdekontrol på bunkerslag? Så er du havnet på det rigtige sted.

Der er primært tre ting der påvirker længdekontrol på bunkerslag. To af disse ting bruges til ændre længden på slagene,  den tredje piller vi ikke ved. 

De tre ting er følgende:

  • Mængden af sand der kommer mellem bolden og køllehovedet. 
  • Loftet på slagfladen 
  • Køllehovedets fart ved impact 

Lad os gennemgå alle de tre ting: 

Mængden af sand

Den ting der påvirker længden mest, er mængden af sand der kommer mellem bolden og køllehovedet. Lidt forsimplet forklaret, kan man også tænke dette som hvor køllen rammer sandet henne. 

  • Jo tidligere du rammer sandet foran bolden, jo kortere vil bolden oftest ryge. 
  • Jo tættere på bolden du rammer sandet, jo længere vil bolden oftest ryge.

Det er dog ikke altid nemt at styre præcis hvor køllen rammer sandet henne. Derfor anbefales det typisk ikke at forsøge at manipulere med denne faktor. Det er derimod en rigtig god idé at forsøge at ramme sandet det samme sted hver gang. Har du problemer med dette kan du med fordel læse denne artikel: Sådan kommer du ud a bunkeren hver gang

Loftet på slagfladen

Ligesom på alle andre slag i golf, har loftet på køllehovedet en stor effekt på længden af slaget. 

  • Jo mere loft køllehovedet har ved impact, jo kortere vil bolden komme. 
  • Jo mindre loft køllehovedet har ved impact, jo længere vil bolden komme. 

Loftet på køllehovedet styres af flere ting. Du kan åbne eller lukke køllehovedet fra start af. Du kan også ændre på dette i løbet af svinget. Og du kan også ændre på hvilket jern / wedge du bruger. 

Køllehovedets fart ved impact

Den tredje ting der påvirker længdekontrol på bunkerslag, er køllehovedets fart når bolden rammes. Som på alle andre slag i golf, vil mere fart give mere længde. Farten på køllehovedet kan både styres via svinglængden i tilbage og gennemsving, og via mængden af acceleration i nedsvinget.

Hvordan udføres dette i praksis ifht. længdekontrol på bunkerslag?

Den nemmeste måde at øve længdekontrol på er ved at gøre følgende: 

Slå et slag hvor du åbner køllehovedet rigtig meget fra start af, og slår slaget med en lav svinghastighed. Hvis du rammer sandet det rigtige sted ville bolden ikke ryge særligt langt. Prøv derefter at slå et slag hvor køllehovedet næsten er helt lige fra start af, og slå dette slag med noget højer svinghastighed. Igen, hvis sandet rammes det rigtige sted vil bolden ryge noget længere. 

Øvelsen give de bedste resultater hvis du kan ramme sandet stabilt det samme sted. Hvis ikke du kan dette, er det nok lidt for tidligt at gå i gang med længdekontrol træningen. Se evt. videoen nedenfor for en visuel forklaring. 

Andre faktorer der også spiller ind på længdekontrol på bunkerslag?

Andre faktorer kan selvfølgelig også påvirke længden på bunkerslaget. Sandtypen, hårdheden af sandet, samt mængden af sand har en del af sige. Hvor dybt du slår ned i sandet, din svingretning og din måde at release køllen på, spiller også ind på længden.

Skal du have hjælp med dit spil, eller dit bunkerslag?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy

Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk

Hvis ud har børn der spiller eller vil spille golf, i et fantastisk miljø, kan du læse meget mere om vores Børengolf koncept ved at klikke på denne tekst. 

Bunkerslag - Sådan kommer du ud af bunkeren hver gang

Bunkerslag – Sådan kommer du ud af bunkeren hver gang

Bunkerslag - Sådan kommer du ud af bunkeren hver gang

Bunkerslag - Har du problemer med at få bolden ud af bunkeren hver gang, så skal du læse videre her! Bunkerslag er en svær disciplin i golfsporten, og rigtig mange spillere knækker aldrig koden til hvordan det gøres nemmest. Men fortvivl ikke! Her følger en simpel guide til gode og stabile bunkerslag.

Opstillingen til et bunkerslag

Opstilling til en bunkerslag er noget speciel. Allerede her går det galt for mange spillere. Her er hvad du skal gøre.

  1. Åbn køllehovedet en god sjat fra start af. Dette tillader at undersiden af køllen kan ramme sandet som det første,  hvilket gør det noget nemmere at få køllen til at glide / smutte henover sandet. 
  2. Med det åbne køllenohoved skal vi nu have fikset retning. Dette kan gøres på to måder. 
    1. Metode 1: Drej hele kroppen så den peger til venstre for målet (for en højrehåndsspiler). 
    2. Metode 2: Stil dine fødder længere fra hinanden, ryk lidt længere væk fra bolden, og bøj mere i knæene. Dette vil gøre at dine hænder kommer tættere på jorden. Med hænderne tættere på sandet, vil skaftet på køllen have fået en ny vinkel. Denne ændring i skaftets vinkel, vil faktisk pege køllehovedet mere mod målet. Se dette i videoen nedenfor i artiklen. 

Selv svinget

Med den rigtige opstilling er vi nu klar til at slå. Selve svinget minder mere om et fuldt sving, end det minder om et chip. I tilbage svinget ser man mange spillere svinge køllen lidt mere sejt / udad tilbage end de ellers ville gøre på et normalt sving. I gennemsvinget ser man også at der bruges mere håndled end på et fuldt slag. Ud over dette skal der stadig drejes i kroppen i gennemsvinget, vægten den skal rykkes fremad og hele svinget skal føres godt igennem. 

“Alt for mange spillere tør ikke at slå hårdt nok til bolden fordi de er bange for at slå bolden alt for langt. Men hvis blot du sørge for at ramme sandet 2-4 cm foran bolden, ryger den ikke for langt.”

Den bedste bunkerøvelse

En rigtig god øvelse er at tegne en lang streg i sandet, og se om du kan lave et ensartet mærke/aftryk fra køllehovedet der rammer sandet, lige på venstre side af stregen. Se videoen nedenfor. Hvis ikke du kan gøre dette fem gange i træk, kan du heller ikke forvente at få alle dine bunkerslag ud at sandet på et forsøg.

Vigtige bemærkninger

Det er vigtigt at nævne at måden hvorpå bolden ligger i sandet, samt sandets tilstand, kan have en meget stor effekt på om dine slag lykkedes eller ikke. Ovenstående er forklaret ud fra et fladt lie i bunkeren, hvor bolden ligge normalt ovenpå sandet.

12