• 30208662
  • info@golfilunden.dk

Længdekontrol på bunkerslag

Længdekontrol på bunkerslag

Længdekontrol på bunkerslag

Længdekontrol på bunkerslag

Har du altid gerne ville kunne styre din længdekontrol på bunkerslag? Så er du havnet på det rigtige sted.

Der er primært tre ting der påvirker længdekontrol på bunkerslag. To af disse ting bruges til ændre længden på slagene,  den tredje piller vi ikke ved. 

De tre ting er følgende:

  • Mængden af sand der kommer mellem bolden og køllehovedet. 
  • Loftet på slagfladen 
  • Køllehovedets fart ved impact 

Lad os gennemgå alle de tre ting: 

Mængden af sand

Den ting der påvirker længden mest, er mængden af sand der kommer mellem bolden og køllehovedet. Lidt forsimplet forklaret, kan man også tænke dette som hvor køllen rammer sandet henne. 

  • Jo tidligere du rammer sandet foran bolden, jo kortere vil bolden oftest ryge. 
  • Jo tættere på bolden du rammer sandet, jo længere vil bolden oftest ryge.

Det er dog ikke altid nemt at styre præcis hvor køllen rammer sandet henne. Derfor anbefales det typisk ikke at forsøge at manipulere med denne faktor. Det er derimod en rigtig god idé at forsøge at ramme sandet det samme sted hver gang. Har du problemer med dette kan du med fordel læse denne artikel: Sådan kommer du ud a bunkeren hver gang

Loftet på slagfladen

Ligesom på alle andre slag i golf, har loftet på køllehovedet en stor effekt på længden af slaget. 

  • Jo mere loft køllehovedet har ved impact, jo kortere vil bolden komme. 
  • Jo mindre loft køllehovedet har ved impact, jo længere vil bolden komme. 

Loftet på køllehovedet styres af flere ting. Du kan åbne eller lukke køllehovedet fra start af. Du kan også ændre på dette i løbet af svinget. Og du kan også ændre på hvilket jern / wedge du bruger. 

Køllehovedets fart ved impact

Den tredje ting der påvirker længdekontrol på bunkerslag, er køllehovedets fart når bolden rammes. Som på alle andre slag i golf, vil mere fart give mere længde. Farten på køllehovedet kan både styres via svinglængden i tilbage og gennemsving, og via mængden af acceleration i nedsvinget.

Hvordan udføres dette i praksis ifht. længdekontrol på bunkerslag?

Den nemmeste måde at øve længdekontrol på er ved at gøre følgende: 

Slå et slag hvor du åbner køllehovedet rigtig meget fra start af, og slår slaget med en lav svinghastighed. Hvis du rammer sandet det rigtige sted ville bolden ikke ryge særligt langt. Prøv derefter at slå et slag hvor køllehovedet næsten er helt lige fra start af, og slå dette slag med noget højer svinghastighed. Igen, hvis sandet rammes det rigtige sted vil bolden ryge noget længere. 

Øvelsen give de bedste resultater hvis du kan ramme sandet stabilt det samme sted. Hvis ikke du kan dette, er det nok lidt for tidligt at gå i gang med længdekontrol træningen. Se evt. videoen nedenfor for en visuel forklaring. 

Andre faktorer der også spiller ind på længdekontrol på bunkerslag?

Andre faktorer kan selvfølgelig også påvirke længden på bunkerslaget. Sandtypen, hårdheden af sandet, samt mængden af sand har en del af sige. Hvor dybt du slår ned i sandet, din svingretning og din måde at release køllen på, spiller også ind på længden.

Skal du have hjælp med dit spil, eller dit bunkerslag?

Vores profesionelle trænerteam fra Dansk Golf Akademi, er altid klar til at hjælpe dig. Du kan booke din træningstid lige her.

Hvis du er ny til golf, kan du lære meget mere om golfspillet ved at besøge vores begynder-portal, der hedder Golfkørekort.dk, eller vores engelsk version der hedder Golf For Beginners Academy

Kunne du tænke dig at få checket om dit udstyr passer perfekt til dig, kan du læse mere om vores clubfitting-service ved at klikke her: Clubfitting.dk

Hvis ud har børn der spiller eller vil spille golf, i et fantastisk miljø, kan du læse meget mere om vores Børengolf koncept ved at klikke på denne tekst. 

golfilunden

You must be logged in to post a comment